Kairo – Egyptisk Museum
Adgang til Amarna-kunst er værelse nr 8. Iøjnefaldende er den berømte kiste fra KV55-graven i Kongedalen: efter lang forskning og mange tvivl blev etableret, at han kunne høre til den kætterske farao Akhenaten. Kolosserne fra Echanton fra Temple of Aten of Karnak tårner over alle udstillingerne (Okay. 1350-1333 p.n.e.). Du kan også se malerier på gipsmørtel fra paladset i Akhetaton (Fortæl el-Amarna), skildrer papyrus krat og ænder, statuer af Echanton og det ufærdige hoved af Nefertiti i mørk kvartsit.
Amarnaisk kunst afspejlede genopbygningen af forbindelserne i Egypten, relateret til ændringen af statsreligion, som blev lavet af Amenhotep IV Akhenaten. Kunsten i denne periode er præget af en ejendommelig realisme, og endda naturalisme. Et nyt emne og en ny stil adskiller kunsten fra disse tider fra værkerne i den egyptiske historie. Colossus of Echanton fra Temple of Karnak viser en tynd mand med en markant tendens til at gå op i vægt, bred, næsten kvindelige hofter, om ikke rart, aflangt ansigt og tykke læber.
I rum nr 13 den berømte Merenptah Victory Stele står foran atriet (Okay. 1212-1202 p.n.e.), beskriver kongens sejr over havfolket, hvor ordet "Israel" vises for første gang i Egyptens historie: endnu ikke som et land, men en stamme. Kolossale statuer af Amenhotep III og Teje fra Western Thebes står i atriet (Okay. 1387- 1350 p.n.e.), sarkofag Hatszepsut, naos af Ramses II og Merenptahs sarkofag, genbrugt af Psusennes.
Der er også nogle relikvier fra andre epoker: træbåde af Senuseret III (XII dynastia) fra nærheden af pyramiden i Dahshura og pyramidionerne (slutningen af pyramiderne) lavet af sort granit fra Saqqara.
Kunsten fra de nittende og efterfølgende dynastier samles i de næste rum. I rum nr 9 der er flere statuer af Ramses II. I rum nr 10 en polykrom buste af Merenptah dominerer (granit), malet kalksten, der skildrer Ramses, der besejrer sine fjender (Okay. 1279-1212 p.n.e.). Blandt disse skulpturer er en lille statue af Tutankhamun af Western Thebes næsten tabt.
I rum nr 15 opmærksomhed henledes på den polykrome statue af dronning Meritamon med en menat halskæde i hånden. Her kan du også se statuen af Ramses III stående (Okay. 1184-1153 p.n.e.) samt figurer af Nakhonkin og hans kone (2. halvdel af det 14. århundrede. p.n.e.).
I den østlige fløj er der relikvier fra den sene periode, og derefter græsk-romersk. Traditionelt betragtes slutningen af det nye rige som slutningen af det 20. dynasti: faldet af Egypts magt, delt i mange fyrstedømmer, der kæmpede for hegemoni. Blandt de mange værker skiller en lille statue af Osorkon III sig ud fra Amuns tempel i Karnak (Okay. 788-760 p.n.e.), kubisk statue af Jahmes (basalt; Okay. 664-525 p.n.e.), leder af statuen af Shabaka (713-698 p.n.e.; lyserød granit) eller statuen af Amenirdis, Farao Shabakas søstre, fra Theban-templet (713-
698 p.n.e.). Derudover er der eksempler på egyptisk kunst fra Sait-perioden (26 dynasti), når man bevidst henviser til den tidligere magt i Egypten, Ved første øjekast er det vanskeligt at skelne værkerne fra monumenterne i det gamle rige.
Første sal
Der er mange temaudstillinger på første sal, hvoraf den mest frekvente er samlingen af Tutankhamuns antikviteter og rum med mumier.
Den mest interessante samling er med relikvier fra Tutankhamuns grav, besætter værelser nr 3, 7, 8, 9, 10, 13, 15, 20, 25, 30, 35, 40 jeg 43. Normalt starter turen fra rum nr 10 jeg 9, med begravelsessenge med en gylden kiste, hvor canopiske urner var skjult, indeholdende faraoens indvolde. I rum nr 8 der er fire begravelseskapeller dækket af guldplader, bevogtning af kongens sarkofag. Der er også faraoens personlige ejendele: rækkevidde, stokke, trompet osv.. Samlingen af handsker giver et fantastisk indtryk, inklusive et barns handske, som nogen havde holdt indtil herskerens død. Værelse nr 13 er en udstilling af kongens vogne, buer og pile. I rum nr 20 bådmodeller står, og ved siden af det smukke hoved af Tutankhamun-dreng fanger øjet, frem fra lotusblomsten. I rum nr 35 er: senet tabeller, et forgyldt kapel til en statue og den unge herskeres berømte troner, inklusive den med scenen i haven og billedet af Aten og navnene i Amarna-versionen (deraf dateres til begyndelsen af Tutankhamuns regeringstid).
En nysgerrighed er de mange shabti – figurer, som fulgte herskeren på vej til den anden verden. I rum nr 45 det er værd at se to statuer af faraoen lavet af forgyldt træ dækket med sort harpiks, to forgyldte statuer af kongen i en hvid og rød krone og et ceremonielt skjold.
De mest storslåede monumenter er i statskassen (værelse nr 3). Tutankhamuns berømte gyldne mummimaske hersker i centrum, og juveler vises rundt om væggene og i vitrinerne, dolke (en med et jernblad), halskæder og brystringe af guld, elektron, lapis-lazuli, karneol, feltspat og glaspasta, gyldne badges, armbånd, ceremoniel vest (mere juvel end rustning), scepter og pisk. Der er to kister til venstre for indgangen. Ved siden af er kongens gyldne sandaler, begravelsesgave.
At se de kongelige mumier, du skal købe en separat billet inden du går ind, ret til at komme ind i to rum (på modsatte sider af bygningen: værelse nr 52 i rum nr 56; 100 EGP).
I rum nr 56 der er mumier af de vigtigste herskere i Egypten: Sekenenre III. Ahmose jeg, Amenhotepa I, Thotmesa II, Thotmesa III, Amenhotepa III, Thotmesa IV, Seti I., Ramses II, Merenptaha, Ramses III og andre Ramses I rum nr 4 de fineste egyptiske smykker er blevet samlet. Der er blandt andre. enkle armbånd og guldbeholdere fra dronning I Hetepheres, lederen af falk i Hierakonpolis (VI-dynastiet). De smukkeste juveler kommer fra middelrigets tid - de blev fundet i Dahshura og ved pyramiden i al-Lahun. De er halskæder, akademi, armbånd, ururer og brystvorter fremstillet med en sådan præcision og delikatesse, at de skaber glæde. Finder fra dronning Jahhoteps grav (tidlige XVIII-dynasti) de bringer os ind i den nye stats æra. Den berømte halskæde med vedhæng i form af fluer kommer fra denne periode, en scarab halskæde eller kong Jahmes 'ceremonielle økse (Okay. 1550-1525 p.n.e.). Der er guldarmbånd af Ramses II med to andemotiver i udstillingsvinduerne (lapis-lazuli) og guldartikler fra Bubastis fra Ramses II's tid. Blandt de ptolemæiske og romerske skatte skal man skelne mellem et guldarmbånd fra nærheden af Bubastis, agatarmbånd fra Hadrians tid, den såkaldte. skat fra Dush (oaza Charga): tiara med billedet af Serapis (II w.), og en halskæde af guldmærker (II / III med).